Spring videre til hovedindholdet

Finansiel rapport – Guide og forklaring

Frederik Landtved avatar
Skrevet af Frederik Landtved
Opdateret for over 2 uger siden

Introduktion

Denne guide giver dig et overblik over funktionen Finansiel rapport – herunder indhold, formål og navigation.


Hvad er den finansielle rapport?
Den finansielle rapport i Crediwire er baseret på en standardiseret kontoplan, udviklet af Crediwires egne revisorer og i samarbejde med bl.a. KPMG – en af verdens førende revisions- og rådgivningsorganisationer.

Finansiel rapport

I den finansielle rapport vises dine regnskabstal mappet ind i Crediwires kontoplan.


Når vi henter data fra dit regnskabsprogram, omdanner vi kontoplanen til Crediwires struktur. Denne struktur bruges på tværs af dashboards, grafer og rapporter og kan derfor afvige fra den kontoplan, du ser under Råbalance.

Bemærk: Tallene i den finansielle rapport er de samme som i råbalancen – forskellen ligger alene i præsentationen og kontoplanens opbygning.

Hvorfor bruges en standardiseret kontoplan?

Crediwire henter data direkte fra dit bogføringssystem og mapper det ind i den standardiserede kontoplan. Denne proces sikrer, at dine regnskabstal:

  • Er korrekt struktureret

  • Følger en ensartet logik, uanset hvilket ERP-system du bruger

  • Er sammenlignelige på tværs af tid og branche

Fordele ved den finansielle rapport

Den standardiserede kontoplan giver dig et stærkt fundament til at:

  • Benchmarke din virksomhed mod andre i samme branche

  • Sammenligne realiseringer med tidligere år og budgetter

  • Træffe bedre beslutninger baseret på validerede data

  • Kommunikere økonomiske forhold klart og præcist med partnere og interessenter

Navigering i tabellen

Du kan tilpasse visningen af rapporten efter dine behov:

  • Brug funktionen "Udvid alle" for at folde alle konti ud.

  • Alternativt kan du klikke på +-ikonet ved hver konto for at udvide dem enkeltvis.

  • Vælg visningsperiode (måned, kvartal, halvår eller år) via dropdown-menuen øverst i tabellen.


Tilgængelige funktioner

I den finansielle rapport har du adgang til følgende funktioner:

  • Kassekladde

  • Sammenlign med sidste år

  • Skjul tomme rækker

  • Finansielt år-til-dato (YTD)


Eksport

Du kan nemt eksportere den finansielle rapport ved at klikke på knappen "Eksporter"

Besvarede dette dit spørgsmål?